"Franskbrød" af kerner
- 4 æg
- 1dl. minimælk
- 50g. rugmel
- 50g. kamutmel
- 1tsk. salt
- 1spsk. Husk/Skallin
- 3tsk. bagepulver
- 1dl. solsikkekerner (og lidt ekstra til pynt)
- 1dl. græskarkerner
- 1spsk. hørfrø
Start med at riste solsikke- og græskarkernerne let, de må ikke blive brændte, og de skal køles godt ned igen inden de blandes med resten.
Pisk æggene godt og tilsæt mælk, salt, bagepulver, Husk/Skallin, kamutmel og rugmel. Bland det godt, og lad det hvile i ca. 10 minutter så Husken kan nå at suge noget af væden.
Mal solsikke- og græskarkernerne til mel og bland det godt i dejen.
Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og hæld dejen i formen.
Drys lidt solsikkekerner på toppen og bag brødet ved 180grader i 20-30minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar