søndag den 29. april 2018

Bagt broccolisalat med peanutbutter dressing

Endnu et salat indlæg...

Jeg fandt denne på nemlig.com. Jeg er ikke det store fan af kikærter, så jeg har ændret lidt i opskriften, men det bagte broccoli fungerede virkelig godt.

Jeg er sikker på at min diætist havde foretrukket cashewbutter - peanut er ikke det bedste, men hey... der kom masser af kål indenbords, og det må også tælle...



Bagt broccolisalat med peanutbutter dressing

  • 1 broccolihoved skåret i små buketter
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. røget paprika
  • 3 spsk rapsolie

  • 1/3 spidskålshoved - fintsnittet
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 håndfuld quinoa - kogt og kølet nen
  • 1 spsk peanuts
Dressing
  • 2 spsk. crunchy peanutbutter
  • 1,5 spsk ketchup
  • 3 spsk limesaft
  • 3 spsk soja
  • evt. lidt honning
  • 4-5 spsk vand.

Broccoli vendes med paprika, røget paprika, lidt salt og rapsolie, derefter bages det ved 200 grader i 20  minutter.
Bland spidskål, tomater og quinoa med den nedkølede broccoli.
Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag den til.
Salaten anrettes i en skål med klatter af dressingen ovenpå og afsluttes med lidt peanuts drysset ud over.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar