mandag den 16. juli 2012

Mini Toms skildpadde cupcakes

Disse mini cupcakes møder mange kærlighedserklæringer, og med rette - de smager helt fantastisk! Hvis man har en forkærlighed for chokolade, og specielt for Toms chokolade skildpadder, er disse cupcakes vejen frem.


Mini Toms chokolade skildpadde cupcakes

Cupcakes
  • 3 æg
  • 150g sukker
  • 200g flydende fedstof - jeg bruger flydende Kærgaarden eller Flydende Lise
  • 150g hvedemel
  • 1tsk bagepulver
  • 10 små Toms chokolade skildpadder
  • 250g mørk chokolade
  • 1,5dl mælk
  • 50g mørk farin
  • 1tsk vaniljesukker
Frosting
  • 200g blød smør
  • 300g flormelis
  • 1 skvat mælk
  • 6-8 store Toms Chokolade skildpadder
Start med at piske æg og sukker luftigt.
Smelt 200g af den mørke chokolade med mælk, farin, flydende fedtstof og vaniljesukker, og lad det køle ned til stue temperatur.
bland skiftevis mel og bagepulver - som skal sigtes i og chokolademassen, ned i æggemassen.
Hak mini skildpadderne og resten af den mørke chokolade og vend det i dejen.
Put dejen i mini cupcakeforme - husk ikke at fylde formene mere end max 2/3.
Sørg for at der kommer et par stykker chokolade med i hver form, det har det med at synke lid til bund i skålen.
Bag ved 180 grader i ca. 18 minutter.
Tag smørren til frostingen ud af køleskabet, så det er godt blødt når du skal lave frosting.

Når kagerne er kølet helt ned kan frostingen komme på.
Smelt skildpadderne i vandbad og lad dem køle ned til stuetemperatur.
Sigt flormelis i det bløde smør lidt efter lidt, og rør rigtig godt ind imellem - jo længere der røres jo mere luftigt bliver det.
Pisk mælken i.
Rør de smeltede skildpadder i, og put frostingen på kagerne.

Der bliver ca. 40stk. hvis de laves i de små forme



Ingen kommentarer:

Send en kommentar