mandag den 17. juni 2013

Mazarinkage - low carb

JEG ELSKER KAGE!! og det er det jeg savner allermest, så der er jo ikke andet for end at kaste sig ud i lidt eksperimenter i den retning...
Jeg fik ideen fra pcoliv.dk, men har rettet lidt til - så nu er den kun 24% kulhydrat (og KISS reglen siger jo under 33%) :-)

Mazarinkage - low carb

Kage

  • 4 æg
  • 150g sukrin melis
  • 220g mandelmel
  • 100g smeltet smør
  • 1dl. mælk
  • 1tsk. vaniljepulver
  • 2tsk. bagepulver
  • 2-3 dråber mandelessens
  • 1 fintrevet æble
  • 3-4spsk. Skallin
Chokolade
  • 200g mørk chokolade
  • 75g smør
æg og sukrin piskes godt.
bland mandelmel, smør, mæk, vaniljepulver, bagepulver, mandelessens og æble i.
Bland skallinen i og lad det stå i 10 minutter så det kan sue noget af væsken - det skal have almindelig kagedejs konsistens.
Bag ved 160 grader i ca 40-50 minutter.

Billeder fra sidste gang jeg lavede kagen.

2 kommentarer:

  1. Hej Anne Marie! Lækker kage, marcipanagtig, svampet og duftende - bagte den i går med lidt æbler ovenpå - smagte også skønt!
    Jeg studsede over mængden af mandelmel. Da jeg havde blandet de 220 gr. mandelmel i blev dejen så hård, at jeg ikke kunne få rørt mere end 1 skefuld Skallin/fiber i! Sådan som jeg læser din opskrift rører man nærmest fiber i til sidst, fordi dejen er for våd? Det var i hvert fald slet ikke tilfældet med min dej (jeg brugte fedtreduceret mandelmel fra Funtionel Mad). Har du brugt et andet mærke evt.? Venlig hilsen Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karin. Jeg er glad for at du kan lide kagen.
      Jeg bruger hjemmelavet mandelmel - eller egentlig bare smuttede mandler som jeg kører igennem en kaffekværn, så det er nok derfor det opfører sig lidt anderledes. Jeg skal nok være bedre til at skrive det på opskrifterne :-)

      Slet