søndag den 25. november 2012

Spinatroulade

Jeg fandt denne fine PCO / low carb forret, og den måtte straks afprøves!
Den smagte rigtig godt, men næste gang skal der nok lidt muskat eller peberrod i spinatmassen for den smagte ikke af så meget endda.

Spinat roulade

Bund

  • 500g optøget hakket spinat
  • 20g Flydende fedstof
  • 4 æg delt i hvider og blommer
  • salt og peber
Fyld
  • Røget laks (eller fillet) (Jeg ved ikke hvor mange gram jeg brugte, men der skal en af de lidt større pakker til.
  • Light pikant flødeost
  • 1-2 guleroder
Spinaten trykkes fri for væde i et hviskestykke(som godt kan tåle at tage farve), og blandes med fedstof, æggeblommer, salt og peber.
Æggehviderne piskes stive og vendes i spinatmassen.
Et stort ildfastfad eller en bageplade dækkes med bagepapir, smøres med lidt olie og massen hældes på.
Bred massen ud så den er jævn og ca 0,5-1,5cm tyk.
Bag ved 200 grader i 10-15 minutter - indtil den er fast.
Lad bunden køle ned under et fugtigt viskestykke.
Vend bunden over på et skærebræt beklædt med film - det gør det nemmere når den skal rulles sammen.
Smør osten forsigtigt på.
Læg først laks på.
Skræl guleroden - når skrælden er væk, forsæt med at skrælle til hele gulerodden er strimlet.
Fordel gulerodden på laksen og rul rouladen sammen - brug filmen til hjælp.
Lad den hvile i køleskabet mindst et par timer - jeg lavede den aftenen før den skulle bruges.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar