mandag den 27. august 2012

Boller i karry og kokos med perlerug

Jeg er vildt med boller i karry, her er en udgave som jeg har prøvet at tilpasse PCO kosten så vidt muligt.

Boller i karry og kokos med perlerug

Kødboller

  • 500g svinekød
  • 1 finthakket medium størrelse løg
  • 2-3spsk rugmel
  • 1 æg
  • salt og peber
Karrysovs
  • 1/2l. cremefine til madlaving
  • 1 stor dåse kokosmælk - gerne light
  • 1dl. mælk
  • 1 æble
  • 1/4 blomkålshoved skåret i samme størrelse som æblet, det meste af stokken kan også godt bruges.
  • 1 hakket løg
  • 1 svine terning
  • karry
  • gurkemeje
  • Lys jævner
Andet
  • Perlerug til 4 personer kogt efter anvisningerne.
Bland alle ingredienserne til kødbollerne og sæt bollerne på en bageplade med bagepapir, bollerne skal have størrelse som når de formes med en alm. spiseske.
Bag ved 200grader i ca 15 minutter.
Til karrysovsen skal løget først svitses, men kun til det bliver blankt.
Her efter heldes der karry på efter smag og det "brandes lidt af".
Cremefine, kokosmælk, mælk og svineterning hældes i og bringes i kog.
Resten af grønsagerne hældes i og sovsen får lov at koge i 5-10 minutter.
Smag til med salt, peber, gurkemeje evt lidt mere karry og sovsen gøres tyk med jævner.
Bland kødbollerne i og server med perlerug.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar