Jeg
gør meget ud af at have min datter på 3,5 med i køkkenet - og nu skal det ikke
lyde mere frelst end det er - hun ELSKER at være med, så det går ret nemt.
Det startede egentlig fordi jeg synes
hun var lidt for kræsen, og det tog lang tid før det virkede, men nu begynder
hun at smage på tingene, og det er jeg glad for.
Disse fiskefrikadeller er en af hendes
hof-retter i øjeblikket, så de bliver vel nærmest lavet en gang om ugen.
Fiskefrikadeller
med dild
- 2 laksebøffer (de der man kan få i pakker af 2 i Rema100 og Netto)
- 2 stykker torsk (samme ide som ovenfor)
- 3 æg
- 1dl mælk
- 1 fiskebouillon terning
- 2-3spsk tørret dild
- salt og peber
- 2-3spsk Skallin
Put mælk og bouillon i en lille skål og varm op og
rør rundt til bouillon terningen er opløst
Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor og
bland det godt.
Hæld evt. lidt mere Skallin i hvis dejen er for
våd.
Steg ved middel varme i 4-5 minutter på hver side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar