torsdag den 3. januar 2013

Ristet blomkål og cheddarost suppe

Jeg fandt denne opskrift og det lyder lige så godt som det smager. Jeg serverede selvfølgelig suppen uden brød.



Ristet blomkål og cheddarost suppe

  • 1 blomkålshoved skåret i små buketter
  • 1 løg skåret i tern
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • Salt og peber
  • Lidt olivenolie
  • 1spsk timian (jeg bruger tørret)
  • 1 grønsagsboulionterning
  • 8dl vand
  • 3,5dl revet cheddarost
  • 2,5dl mælk
Forvarm ovnen til 200 grader.
Rist blomkålen på en godt varm pande med lidt olie, salt og peber.
Spred blomkålen ud på et stykke bagepapir på en bageplade og bag i ovnen i ca 20.30 minutter.
Varm noget olie op i en gryde over medium varme.
Steg løgene til de bliver blanke, tilsæt hvidløg og timian og steg det 1 minuts tid.
Tilsæt boulionterning, vand og blomkål og bring det i kog.
Reducer varmen og lad det småsimre i ca 20 minutter.
Brug en stavblender til at purrer suppen og tilsæt derefter osten og lad det smelte (gem lidt ost til pynt)- kør evt et par omgange med stavblenderen.
Sæt gryden over varmen igen og bland mælken i - det skal ikke koge igen.
Smag til med salt og peber.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar