søndag den 29. juli 2012

Kiks med rosmarin og parmesan

Jeg lavede de her kiks i går, og de var rigtig gode, og SÅ nemme at lave. Opskriften er fra en engelsk blog, så jeg har tilpasset måleenhederne så godt jeg kan.

Opdatering! Min mand fik lyst til chips i weekenden, men det dur jo ikke for mig, så jeg bagte en omgang af disse kiks, men i stedet for rosmarin puttede jeg ca. 2 håndfulde revet parmesan mere i og det blev RIGTIG godt, så de dur også som chips substitut. :-) Jeg har lagt et billede ind nederst.


Kiks med rosmarin og parmesan

  • 200g mandelmel (jeg laver selv mandelmelen, i en kaffekværn, og i denne opskrift behøves mandlerne ikke ikke at være smuttet.
  • 2spsk tørred rosmarin
  • 2spsk fintrevet parmesan
  • 2spsk sesamfrø
  • 1/2 tsk løgpulver
  • lidt salt
  • 1 æg
  • 3spsk olivenolie
Forvarm ovnen til 180grader
Bland det hele godt sammen og hæld det ud på et stykke bagepapir
Læg endnu et stykke bagepapir henover og rul dejen flad med en kagerulle, ca 1/2cm tyk.
Skær dejen ud i passende stykker, jeg valgte bare at knække den færdigbagte dej denne gang, men hvis man gerne vil have nogle pæne firkantede stykker kan de med fordel skæres med et pizza hjul.
Bag i ca 20 minutter, eller til kiksene er gyldne.

Kiksene blev serveret med Oste/spinat dip

Kiks med parmesan

Ingen kommentarer:

Send en kommentar