onsdag den 2. januar 2013

Aubergineruller med kødfyld

Så er jeg tilbage efter en dejlig juleferie - Glædelig jul og godt nytår :-)
Det blev da til lidt fornuftig madlavning i ferien, denne opskrift er ret nem - i hvert fald på den måde jeg lavede den på. Det blev til en lidt simplerede og mere PCO venlig udgave af denne opskrift fra en af mine ynglingsbloggere.


Aubergineruller med kødfyld

  • 2 auberginer skåret i tynde skiver på langs
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • 450g oksekød
  • 1 finthakket løg
  • 2 fed knust hvidløg
  • ca 10 champignoner skåret i tern
  • 1 rød peberfrugt skåret i tern
  • 1 grønsagsboulion terning
  • 1 dåse hakkede tomater
  • salt og peber
  • 1 Glas tomat-pastasovs - man kan også godt lave sin egen men her blev jeg doven.
  • 1 færdiglavet mornay sovs - igen kan man jo godt lave sin egen bechamelsauce men her blev jeg også doven.
  • 1 håndfuld frisk revet parmesan
  • 1 håndfuld frisk hakket persille

Hæld lidt olivenolie, salt og peber på begge sider af aubergineskiverne og rist dem på en grillpande til de får finde brune grill-streger.
Rist løg og hvidløg af i en gryde til de er gyldne og hæld kødet oveni.
Når kødet er brunet tilsættes champignoner og peberfrugt og ristes af i ca 5 minutter eller til de får lidt farve.
Tilsæt de hakkede tomater og bolionterningen.
Lad kødsovsen småsimre i ca 20-30 minutter, rør i det en gang i mellem og smag til med salt og peber.
Hæld tomat-pastasovsen i bunden af et ildfastfad og lav aubergine tullerne:
Læg en skefuld kødsovs i den brede ende af en aubergineskive og rul aubergineskiven rundt om.
Læg auberginerullen med endestykket nedad oveni pastasovsen og gør det samme med resten af aubergineskiverne.
Hvis der er mere kødsovs tilbage hældes det henover rullerne og mornaysaucen fordeles henover hele faddet.
Bag ved 175 grader i 20-25 minutter.
Bland parmesanen og persillen og drys det ud over auberginerullerne inden serverin.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar